| I dag skal vi ind til Finanzamt, de har
sendt os et girokort på 0,02€. Den 30 april var vi inde hos dem for at betale for omregistrering af vores bil, her betalte vi kontant 1.234.72€, det har vist sig at medarbejderen havde lavet en regnefejl, vi skulle reelt have betalt 1.234.74€. Det koster 2€ at indbetale, (2 cent = 15 øre), på en giro, nu kører vi ind til dem med de 2 cent, så må vi se hvad de siger til at modtage et så stort beløb kontant :-) |
![]() Ordnung
mus sein.
|
| Så har vi været hos Finanzamt.
Vi lagde 2cent på skranken og sagde at vi gerne ville betale
kontant. Den første medarbejder vi talte med gik ind i lokalet ved siden af og fik grinet af, hun henviste os til medarbejderen vi havde betalt til den 30. april. Han takkede os for at vi var kommet og rev alle papirerne i stykker og sagde at det selvfølgelig var en fejl og så kom der også et smil frem hos ham. Vi må konstatere at der også i Østrig hersker en vis orden i økonomien. |
| Så kom der regn. Vi har i løbet af aftenen og natten fået over 50mm regn. Regnmåleren er stået af der var ikke mere strøm. En altankasse kunne ikke klare mosten den bukkede sammen på midten og revnede, det hjalp så kom vandet da ud. Det har hjulpet på køkkenhaven som var blevet lidt tør i det. |
![]() |
![]() |
Hjæææææælp!Grotesk
situation.
Vi er endt i en meget svær situation, vores campingvogn måtte vi jo lade blive i Danmark på grund af en utæthed i taget som skulle udbedres på garantien. Nu er vi kommet i den situation at vi ikke selv må køre den til Østrig. Jeg sendte dette brev til Trafikministeriet: Til Trafikministeriet. Jeg er den 1. April 2009 flyttet til
Østrig. Nu står vi i den situation at vi har
omregistreret vores bil som nu har østrigske nummerplader,
forsikret i Østrig, og har en campingvogn stående i
Danmark med danske nummerplader, forsikret i Danmark. Jeg har derfor følgende
spørgsmål: 1. Hvor længe kan jeg have
campingvognen stående i Danmark og selv bo i Østrig?. 2. Må jeg køre i Danmark med en
danskregistreret campingvogn efter en østrigskregistreret bil?. 3. Må jeg køre med dette vogntog
i EU?. 4. Må jeg køre med dette vogntog
i Østrig?.
Poul Lunk Baldramsdorf 115 A-9805 Baldramsdorf Kärnten Jeg fik dette svar: Deres mail
er videresendt fra transportministeriet til SKAT, som derfor besvaret
Deres henvendelse. Hvis De
ønsker at benytte Deres dansk registrerede camping på
Deres østrigsk registrerede bil, skal
køretøjskombinationen synes og godkendes sammen,
hvorefter SKAT kan udstede en tilladelse til
kørselen. Vedrørende
spørgsmålet om, hvorvidt De kan benytte
køretøjskombinationen i Østrig og i EU, bedes De
kontakte de respektive lande, De ønsker at køre igennem.
CRM Campingvognen skal omregistreres inden 1. uge i oktober. Enten til en ny ejer eller til en ny bruger. Alternativ, vi får en dansker til at køre den til Baldramsdorf, hvor vi så sætter Østrigske plader på den. Vi henter den selv og tager chancen, eller kontakter både det tyske og østrigske politi og anmoder om en dispensation. Kan i høre det knager når vi tænker.
|
| En løsning på vores problem
med kørsel med vores danske campinvogn er måske fundet. Politiet i Spittal siger at vi kan kontakte vores forsikringsselskab og her få en Østrigsk nummerplade med til Danmark og så køre campingvognen til Østrig og få den registreret her. Lad os nu se, det ser næsten for nemt ud. I morgen får vi ferie gæster. Yvonne og Michael som i 2 år var vores naboer på Camping International La Marina i Spanien kommer og bor hos os i en uge. Yvonne og Mike er Englændere men bor i Frankrig. Det blive helt internationalt. |
![]() Hvis man kører ind i de to små huller på motorvejen så er man på vej til Danmark. |
![]() Her ses Millstätter See. med Döbriach til højre. |
![]() Campingpladsen Drauwirt ligger lige ud til floden Drau, En lille meget charmerende campingplads. |
![]() Restaurant og Camping Drauwirt, ca. 2 km. fra hvor vi bor. Billederne er taget fra broen over floden Drau, som vi krydser hver gang vi kører ind til Spittal. |
![]() Drageflyver. |
![]() Svævebanen
der går op til bjerget Goldeck.
|
| Lørdag kl. 12.30 mødtes vi
med Yvonne og Michael ud for Hotel Alte Post i Gmünd. Vi havde
aftalt at mødes der. Vi spiste Kejsersmarn og fik os en
kølig pilsner. Yvonne og Michael som er Englændere og kommer fra London men nu bor i Frankrig, mødte vi på Camping La Marina i Spanien, hvor vi boede side om side. De er nu flyttet ind i vores lille gæste lejlighed. Michael insisterede på at invitere os ud at spise og da vejret var fint kørte vi op til Bergfried. Da de gerne vil se så meget som muligt i den uge de bliver her, har de købt et Kärntencard. Det bliver nu brugt flittigt. Mandag var vi på Maltahockalm Strasse. Hvor vi så Kölnbreinsperre. samt museet med de flotte krystaller som er fundet i bjergene rundt i Kärnten. Herfra gik turen til Nockalmstrasse. Her spiste vi supper på restauranten ved det gamle museum. Efter at have set de flotte bjerge kørte vi ind på toppen, hvor vi lige hilste på Pias søster - hun hænger oppe under loftet ved baren. Her spiste vi Apfelstrudel. Efter vi kom hjem kom vores udlejer Melitta på besøg sammen med Alfred som hun bor sammen med i Starfach ved Milstätter See. Det var første gang udlejeren kom her efter vi var flyttet ind så der blev snakket og vist frem. Tirsdag gik turen med svævebanen op til Goldeck. Der var en del dis så det var begrænset hvor langt vi kunne se. Efter dette havde vi besluttet at tage båden på Milstätter See, fra Döbriach. Under sejl turen tog F...... ved vejret det både at lyne, tordne og regnen stod ned i stænger. Da vi lagde til i Döbriach gik vi hen og spiste hos Don Quijote. Efterfølgende skulle vi have besøgt markedet i Döbriach men det regnede stadig så vi kørte hjem og alle var da også trætte. Regnmåleren viser 36 mm. |
![]() Yvonne,
Michael og Poul ved Zechner Almmuseet på Nockalm
|
![]() Yvonne og Michael på Goldeck. |
![]() Yvonne
fotograferer.
|
![]() Spittal med Millstätter See i baggrunden. |
![]() Hvem er i for nogen. |
![]() Yvonne
og Poul har nået toppen 2.142 m.
|
![]() Kölnbreinsperre. |
![]() Søen
nedenfor Kölnbreinsperre.
|
![]() Krystaller fundet i Kärnten. |
![]() Røgfarvet
krystal.
|
![]() Yvonne og Michael på båden Kärnten.. |
![]() |
![]() Camping Burgstaller set fra vandsiden. |
![]() Her på hjørnet står der en dejlig "ølbænk" med udsigt til solnedgangen. |
![]() Yvonne og Michael med Grossglockner i bagrunden. |
![]() |
![]() |
![]() Gletcheren er efterhånden meget lille og grå. |
![]() Edelweisspitse 2.600 m. |
![]() |
![]() |
![]() |
| Yvonne og Michael har forladt os vi havde
en utrolig dejlig uge sammen. Hver dag blev udnyttet fuld ud. Vi besøgte en masse dejlige stedder. Gasthof Bergfried, hvor man altid spiser godt. Maltatal med Kölnbreinsperre og museet med krystaller fundet i Kärnten. Nockalmstrasse med museet på Zechner Alm. Sejltur på Millstätter See. Goldeck som er vores "husbjerg". Grossglockner, Østrigs højeste bjerg 3798 m. med helt klar himmel. Sejltur på Ossiachersee. Porche bilmuseum i Gmünd. Lørdag blev butikscentrene i Spittal, samt butikker i Seeboden og Millstat besøgt. |
| Så er der Sankthans. Dette bliver
også fejret i Østrig men slet ikke den udstrækning
som i Danmark. I dag fik vi besøg af Lotte og Peter fra Ballerup, de bor på Camping Burgstaller, dem har vi camperet sammen med i Spanien de sidste 3 år. Vi besluttede at tage til musikkomsammen på Kolmwirt på søndag. Vejret ser ud til at blive lidt kedeligt de næste par dage, men så skulle vi igen få fint vejr. Jeg spillede lige en times Wisth med min bror Erik via. TV2, han skrev at han havde mødt Frimodt Christensen som er en af mine kammerater fra min barn-og- ungdom, jeg ville gerne i kontakt med ham igen. Sidst vi var sammen var det i Dybvad i nordjylland. |
| Tidlig op og en travl dag. Kl. 07.45 kom der en service medarbejder fra firmaet Olymp, vi har tegnet en service kontrakt på fyret. Nu kan vi ringe hele døgnet og bede om hjælp, hvis fyret strejker. Han konstaterede at der skulle en ny "Regler" - styresystem - på. Fyret er fuldautomatisk med klima styresystem. Lige nu laver det kun varmt vand. Samtidig kom vores forsikringsmand, han har nu bekræftet at vi kan få en nummerplade med til Danmark så vi kan køre vores campingvogn "hjem til Østrig". Lad os nu se, han fik papirerne med på campingvognen og vil nu sørge for at den kan indregistreres i Østrig. Han mente han havde plads til vores campingvogn hjemme i laden, så kan den komme inden døre til vinter. Jeg har lavet et hul i vægen i kælderen og skal have sat en dør i. Vi kørte til Bauhaus for ar købe døren. Det viser sig at vi ikke kan få en karm på 70 mm, men kun en på 100 mm og at den skulle bestilles, der er 4 ugers leveringstid her i sommer. Jeg kommer nok til at lave en selv. Nu ville det sgu være godt med en snedker. Vi må håbe at svigersønnen eller min bror forbarmer sig over mig og lige smutter ned og ordner det. :-)) |
| I dag har vi besøgt
restaurant/gasthaus Kolmwirt sammen med Lotte og Peter. Der var musikkertræf og vi hyggede os i ca. 3 timer. |
![]() Lotte og Peter på Kolmwirt med Milstätter See i baggrunden. |
![]() Milstätter See og Drutal med motorvejen til Slovenien og Italien i midten. |
![]() Baldramsdorf,
vi bor lige neden for kirken.
Til venstre Unterhaus, til højre Gendorf. |
![]() Baldramsdorf lige under vores "husbjerg" Goldeck 2141 m. |
55.000 besøg på 2 år.Vores
hjemmeside har nu været besøgt 55.000 gange.
Tælleren blev startet i juni 2007. Hvis i har lyst og tid kan i prøve at klikke på linket med tælleren, så vil i komme ind på vores side hos udbyderen, her kan i ved at klikke på "besøg" og under "lande" se fra hvilke lande siden bliver besøgt. I januar 2009 var der 22 forskellige lande. |
| Vi har nu høstet vores bær, vi
mangler kun at høste Brombær de er ikke modne endnu. Der er indkøbt en saftkoger noget alla "Tuttifrutti", en halv time så har man 2 liter ribssaft. Der er lavet solbær marmelade, hindbær marmelade og ribsgele. Vi fik lidt af et problem for man kan ikke købe Atamon i Østrig, i hver fald ved vi ikke hvad det hedder, så vi har købt nogle andre midler så vores lager ikke går tabt. Vi nedfryser de sidste 2 liter ribssaft, så har vi da noget hvis der skulle komme skæg på. Til de lidt mere voksne er der lavet solbær snaps og hindbær snaps. Når brombærrene bliver modne skal der også laves brombær snaps. Men ,men, men i følge opskrifterne går der 3 måneder før det er klar til at drikke, men så skal der sgu også ske noget. Træet med sveske blommer ser ud til at give en del frugter så må vi se hvad de kan bruges til???. |