December 2011.


1. december.

Vejret:
7° regn.
Vi kørte en tur til Næstved Storcenter, her kikkede vi på en computer til mig. Alle forretninger blev besøgt.

2. december.

Vejret:
5° regn og blæst.
Kl. 09.30 kørte vi til Tjæreby, Jim havde lovet at ordne mine negle på fødderne, hun er utrolig god til at massere fødderne og klippe neglene.

Kl. 12.30 ringede Jan, vores tidligere nabo, han ville være behjælpelig med indkøb af den nye computer, Jan og jeg kørte til Elgiganten i Næstved Storcenter og fik købt en computer.

Så gik turen til Tjæreby igen hvor vi fik gang i den nye putter og installeret de programmer som jeg skal bruge til at lave min hjemmeside medl.

Pias computer blev geninstalleret med den danske Windows7, den gamle var blevet ændret til en tysk udgave da hun fik virus i den.

Nu kører det hel igen.

Da vi var færdige med computerne havde Jim lavet en rigtig god Thaimad, vi hyggede med de gamle naboer.


3. december.

Vejret.
5° regn.og blæst.
Vi var lige igen en tur hos Helge og Jim, hvor jeg fik nogle bøger.
Vi kørte til det blå marked og fik købt en væge til vores petroliumslampe samt en  masse danske bøger


På vej tilbage til Glumsø handlede vi ind i Brugsen i Fensmark.
Der blev købt dansk ost, leverposteg, makroner, markrel i tomat og fyrfadslys samt en spegepølse.

4. december.

Vejret:
5° diset.
Kl. 08.00 var der så afgang til Østrig.

Det var nogenlunde fint vejr og vi nåede til Kirchheim kl. 16.00, hvor vi indlogerede os på Landhotel Kirchheim

5. december.

Vejret:
3° diset.
Kl. 07.30 kørte vi mod Østrig og nåede endelig hjem da kl. var ca. 15.00


6. december.


Vejret.
2° let skyet.
Så er min søde hustru Pia blevet 39 igen igen. Dagen blev fejret med at pakke kufferter ud og vaske tøj. Vi fik besøg af vores nabo Gertraud, og hun gav os en fødseldagsgave som var lidt ud over det sædvanlige, en omgang Power Point (akupunktur, uden nåle), jeg har aldrig rigtig troet på den slags, men må nu konstatere at det hjælper.

7. december.


Vejret:
0° sol.
Her til morgen kikkede jeg på kalenderen og måtte konstatere at jeg var blevet et år ældre.

Kl. 08.00 var jeg hos lægen for få taget blodprøver, jeg er bange for at de sælger blodet, den søde Ingrid tappede 5 glas, nu må vi håbe de finder ud af noget.

Pia havde fået lyst til at bage (verdens bedste kringle) til mig, den smager bare godt, men jeg er sikker på at den kan have indvirkning på hvor mange fødselsdage man kommer til at fejre, hvis man ikke kan være mådeholden.

Naboen kom igen og behandlede os, hun anbefaler at jeg går til en uddannet som bor i Villach. Det sker i januar.

12. november.

Vejret:
0° diset
Jeg har fået ny computer, det var lige ved at tage livet af hjemmsiden.
Desværre er en del af det jeg har skrevet gået tabt. Vi fortsætter herfra.


15. december.


Vejret:
5° skyet.
CHOCK - CHOCK - CHOCK, firmaet der har leveret tælleren på hjemmesiden lukker den 31.12.2011. Det har ellers været sjovt at følge med i hvem der besaøgte siden.

16. december.


Vejret:
5° regn.
Har været hos ørelægen, han konstaterede at jeg var blevet lidt bedre til at høre på højre øre end sidst jeg var der, det var da en god nyhed, men han kunne samtidig sige at knuden på hørenerven er blevet større han anbefaler at jeg kontakter hospitalet i Klagenfurt, hvor de så skal råde mig med hensyn til en operation, det gør vi så.


Cheba vil meget gerne hjælpe til.


17. december.


Vejret:
3° overskyet.

Førts rengøring i hele huset. Pia gik tur med Cheba.

Jeg var i haven og dækkede de huller Cheba har gravet. Dernæst blev Brombærbuskene igen igen hængt op. Cheba mener ikke de skal hænge i rækværket.

Jeg har sat hegn op så hun ikke kan grave sommerfuglebuskene op.

Pia gik så helt amok, hun havde pludselig fået lyst til klejner, da vi ikke kan købe dem her. 



Så er der gang klejnekogeriet.

De første klejner er færdige, men jeg må ikke prøvesmage.


22. december.

Vejeret:
-2 ° diset.
Pt. går det rimeligt med alle, vores nabo Gertraud har givet mig en del akupunktur (Power Point).
Cheba har i dag været til waterwalking, hun bliver sat ind i et akvariumlignende basin og så bliver enden lukket og der bliver fyldt 28° varmt vand i, herefter startes der et løbebånd i bunden, her løber hun så ca. ½ time. Det kan nok være det er en træt hund når vi kommer hjem. Det går godt med at få rettet benet op.

24. december.


Vejret.
3° diset.
Så er der blevet tid til lidt skriveri igen. Der har desværre ikke været tid eller energi til at lave noget på siden.

Juleforberedelserne er lige overstået, huset er rengjort.

Der er bagt vanillekranse, klejner og pebernødder.

Her til frokost skal vi smage min hjemmelavede julesylte. hertil drikkes der en dansk Royal Export og en appelsinsnaps.


Hjemmelavet sylte som min far spiste det:
der lægges en stump rugbrød under tallerkenen så den hælder lidt, og der hældes eddike op, deri et godt drys peber, sylten dyppes deri og der spises rugbrød, der serveres selvfølgelig en hjemmelavet julesnaps og øl til, god appetit.

26. december.


Vejret:
0° diset.

Så er julen overstået, vi har haft besøg af vores udlejer Sieglinde og vores nabo Gertraud, i morgen kommer der så igen en hverdag og der skal laves indkøb.
Jeg skal til lægen for at få nye recepter til min medicin.

31. december.


Vejret:
1° let skyet.
Så kom vi igennem 2011. Et år som har været i svaglighedernes tegn.

Nu må vi så håbe at 2012 bliver bedre.

Der bliver nok ikke tid til mere skriveri i år, så i må vente til i morgen.

Tak for 2011.